Udpluk af :
Hvorfor klarer nogle udkantssamfund
sig bedre end andre?
En analyse af udnyttelsen af stedbundne
ressourcer i to danske udkantssamfund
Man mødtes også på torvet, ved smedjen, i Fælledparken eller på Årbjerg Torn. Man var bare sammen og ”foretog sig ikke noget særligt”. Dog husker Ringgaard en rejsebio som et ganske særligt indslag. Den kom cirka en gang om måneden, og forestillingen foregik på Karby Hotel. ”Det var fantastisk at være
der. Der var mange unge mennesker”.
Af øvrige farverige indslag kan nævnes fiskerne fra Sillerslev, der ved festlige lejligheder kom til byen. Der var til forskel fra deltidsfiskerne i Karby tale om deciderede fiskere ”med blå fiskertrøjer og arme, de ikke kunne få ind til kroppen”. Så endte det som regel med slagsmål.
Karby Hotel gik i øvrigt under navnet Karby Afholdshjem. Det var blevet oprettet i 1892 – så afholdt man foreningsmøder og ”det selskabelige” her (men ikke idræt og foredrag). En gang i midten af 1960’erne fik man spiritusbevilling og så blev det til en rigtig kro.
Ringgaard husker, at der altid ”var gang i den i Karby”, og at han som 15-16årig ofte havde spurgt sine forældre: ”Hvorfor må jeg ikke komme til bal i Karby?”Men ”ordentlige folks børn” kom ikke til bal i Karby – man kunne så let komme i dårligt selskab. Derimod måtte Kristian gerne tage til arrangementer i det fjernere beliggende Hvidbjerg.Der var i det hele taget forskel på Karby- og Hvidbjergfolk dengang.Kommunesammenlægningen betød bl.a., at Hvidbjerg blev udpeget til lokalt center. Det var måske også en af årsagerne til, at man besluttede at lukke skolen i Karby i 1991. Med oprettelsen af Friskolen året efter genvandt mange Karbyborgere tydeligvis noget af troen på, at det kunne lade sig gøre at ’vende udviklingen’ – eller i hvert fald gøre noget selv for at bevare nogle af lokalsamfundets kerneinstitutioner.Klik HER for at se hele analysen
