Øjenvidne fra Besættelsen: Et tysk flys endeligt på Mors
Niels Støvlbæk stod på sin bedstemors mark på Bakkegården i Karby, da et fly kom ind over øen i lav højde
Skrevet af Villy Dall
12. april 2020 kl. 09:01
MORS: Niels Støvlbæk, Erslev, født 1934, vokset op på Mariesminde i Vester Hvidbjerg, og med et arbejdsliv som chauffør og deltidslandmand fortæller:
KARBY: Det var tirsdag 4. januar 1944. Vi havde den lokale tømrermester Alfred Noppenau og hans søn Karl Krestian til at reparere nogle vinduer, da vi hørte flylarm over Agerø. I årene under krigen var flylarm ikke usædvanlig. Det usædvanlige var maskinens højde, hen over fjorden tabte den yderlig højde. Karl Krestian sagde: ”Den vil til at lande.” Et øjeblik efter ramte den strandkanten, hvorefter den igen gik på vingerne. Efter ca. 100 meter endnu en mavelanding og nok engang på vingerne for at flyve godt 100 meter ind på marken, hvor den lagde sig til rette.
Vores nysgerrighed drev os straks af sted mod maskinen, som lå på Bakkegårdens jord i Karby, på det tidspunkt ejet af Markus Markussen. Vi - Alfred Noppenau, Karl Krestian, min far og jeg - nærmede os vraget. Men holdt dog en behørig afstand, man kunne ikke vide, om skidtet ville eksplodere. Et rør var revet over, så brændstof flød ud på marken, den ene motor havde revet sig løs og lå syv-otte meter foran maskinen. Man kunne se i jorden, hvordan proppelen havde trukket den frem.
Efter omkring en times tid ser vi nogle personer med blankskyggede kasketter på vej mod vraget. Vi tror, det er tyskere, men det viste sig at være den stedlige sognefoged Albrekt Steffensen og Landbetjent Højer fra Nykøbing, som undersøgte vraget for eventuelt overlevende. Der sad en seddel på styrepinden, hvorpå der stod, at besætningen havde forladt maskinen over Sønderjylland efter beskydning. Netop samme dag var et engelsk og et tysk fly i duel over Sønderjylland, og det engelske fly styrtede ned på Rømø. Måske var der en sammenhæng?
Der var allerede mødt flere nysgerrige. Senere kom et tysk vagthold på tre mand, som blev indlogeret på gården.
Bedstemors gård
Det var sådan, at konen på gården var min bedstemor. Bedstemor blev enke i en ung alder og sidenhen gift med Markus Markussen. Som følge deraf havde jeg jævnlig min gang dér. Det var spændende for en knægt på ni år at få lov at komme med ind i maskinen.
Jeg husker tydeligt, hvordan den tyske vagt slog sig på maven, når han kom ud for at afløse kammeraten efter at have nydt Bedstemors veldækkede bord. Jeg husker ikke, hvor mange dage der gik, før der mødte et hold, som skulle skille maskinen ad. Det foregik med skærebrænder, og skæbnen ville, at der gik ild i skidtet. Og da jorden omkring var gennemvædet med brændstof, blev det et kæmpe bål. Man forsøgte at køre en blokvogn ned til vraget, men efter at have påkørt og væltet et hjørne af laden opgav man det. Efter nogle dage skulle maskinen slæbes op til vejen - ca. 500 meter. Der blev hentet heste fra de omkringliggende gårde. Det var noget af et projekt. Jeg mener, der var otte heste spændt for, men det blev begunstiget af et tyndt lag sne. På vejen (Kringsholmen) holdt en blokvogn, der var så lang som et ondt år. Der var også store problemer med at få maskinen op på blokvognen, men det lykkedes, og den blev kørt til Aalborg.
Komfuret eksploderede
Jeg husker ikke nøjagtig, hvor mange dage der var gået, fra flyet styrtede, til det var væk, men mener, der gik ca. 10 dage.
Det var sådan under krigen, at når det blev forår, samlede man alle nedfaldne grene for at bruge dem i komfuret. Den fremgangsmåde brugte min bedstemor også. Men en dag hen på sommeren under tilberedning af middagsmaden sprang komfuret i luften. Heldigvis var Bedstemor lige gået bort fra det. Eksplosionen skyldes sikkert, at en person havde taget noget ammunition ved maskinen og var nået op til træerne, som omgav gården, men har fået kolde fødder og smidt den ind mellem træerne. Så på den måde fik bedstemor et nyt komfur.
Flere år efter nedstyrtningen kunne man finde ammunition på marken, og da Bakkegårdens marker var meget befængt med kvikgræs, kunne karlene under efterårsarbejdet samle store dynger kvikgræs, som de satte ild til. Så kastedes de fundne patroner på bålet til stor moro, men de tænkte sikkert ikke på faren.
Skulle der blandt læserne være nogle, der sidder inde med oplysninger, eventuelt vragdele, fra omtalte fly, hører jeg gerne fra dem.
