Karbys erhvervsliv i 1932

En beretning om Karbys butikker og håndværkere af Kristian Steffensen
 

Indledning:
 
Hvordan så Karby ud for 90 år siden (1932)?
 
Landsbyen så helt anderledes ud , end den gør idag. Byen bestod kun af to veje, det vi idag kalder Næssundvej og Ørndrupvej , men de navne brugte man ikke den gang , ligeledes var husnumre ukendte.
 
Befolkningens sammensætning er nogenlunde som idag. Dengang var der mange gamle . I dag er vi jo kun ældre.
 
Grunden til , at der var så mange butikker og håndværkere var det omliggende landskab, der bestod af mange mindre landbrug og større gårde med store folkehold.
 
Hvad der også betød noget , der var jo mange børn , og man handlede i Karby. Det med at tage til Nykøbing , gjorde man ikke , og man skulle være meget syg før man kom på sygehus , og tandlæge brugte man ikke . Havde man tandpine kørte man op til lægen i Hvidbjerg , der så trak tanden ud.
 
Hvad var der så af butikker og håndværkere i byen? Vi går en tur igennem Karby ; for at vi kan orientere os , bruger vi de nye vejnavne og husnumre
 
Turen starter på Næssundvej

I nr. 386
 
Nær grænsen til Hvidbjerg . Her boede Murermester Storgård.
 
På nr. 390 boede Smedemester Andersen
 
I 395 var der mølleri
 
Hvad der også var i nr. 402.
 
Derefter på 413 , Hans Christensens snedkerværksted og ligkistemagasin.
 
På 419 boede murermester Kristiansen.
 
Vognmand Kristensen boede på nr. 422.
 
Karby Mejeri havde nr. 423 . Efter datidens målestok et af de store mejerier.
 
I nr. 440 lå Karby Cementstøberi ,
 
derefter i nr. 442 Attermans cykelværksted.
 
På 444 lå Martin Pedersens gartneri og butik med grøntsager og blomster,
 
videre på nr. 446 Malermester Dyhr ,
 
431 Afholdshotellet (Karby Kro ) i gavlen ud mod Næssundvej havde Barbermester Høgh salon.
 
433 Købmand Dahl , der havde en nevø ( Harald Nielsen )som medhjælper. Han overtog senere forretningen
 
I 456 lå Karby telefoncentral og
 
i 458 lå byens måske mest interessante butik , Kirsten Rokkjærs marskandiserforretning . Hun var en af byens originaler.
 
Hvor indkørslen til Grønvej ligger i dag , havde Gravgårds Karetmagerværksted og Bødkeri til huse. Karby Mejeri var storaftager af dritler, der blev brugt som emballage til smør , der var mejeriets eneste produktion
 
I nr 437 var der slagterforretning
 
462 var datidens Rutebilstation. Rutebilen kørte til Nykøbing èn gang om dagen. En returbillet kostede 1 Kr. Det var mange penge dengang.
 
470 førte en omskiftelig tilværelse. En kort periode købmandsbutik men fik først sin endelige funktion sidst i 30`erne , da Brugsen blev oprettet.
 
I 439 havde Anders Bach tømmerværksted i stuen og bolig ovenpå.
 
Vi er nu nået op til 445 , hvor Anna Thomsen havde Tatol - Ved siden af mod Næssund havde Dorthea Eriksen udsalg af alt i sy artikler.
 
447 var Bager Tofts Bageri og Butik.
 
449 beherskedes af Købmand Sørensens forretning , en virkelig købmandsgård ; en butik med to medhjælpere , en chauffør , der kørte varer ud med lastbil, der var tømmerlager , korn , foderstoffer og brændsel.
 
I nr 451 lå Smedemester Svendsens værksted . Han havde altid en medhjælper; de klarede alt i reparationer af landbrugsmaskiner , og skoning af heste var også en vigtig del af deres arbejde.
 
Vi er nu nået til 453 , hvor skræddermester Madsen residerede . Det var byens største herreskrædder, der var altid to medhjælpere på systuen.
 
På nr 461 lå byens stolthed Posthuset. Karby var eneste by udenfor Nykøbing med eget posthus med en rigtig Postmester.
 
Cyklen var et vigtigt transportmiddel og i nr. 469 lå byens anden cykelforretning . Det var i radioens barndom , men mange havde ikke el, fik man en radio , kørte den på akkumulator og batteri. Batteriet købte man , men akkumulatoren skulle lades op. Det klarede cykelhandler Larsen , der havde en mindre vindmølle. Det var i de stive flippers tid , og flipperne klarede Larsens kone , hun havde det der blev kaldt “fransk vask og strygning” i samme hus som cykelforretningen.
 
I nr 484 var der endnu en syerske Johanne Schrøder. Hendes speciale var herretøj.
 
Vi går nu ned af det der i dag er Ørndrupvej
 
Her boede på nr 1 en anden af byens originale skikkelser Boghandler Worm.
 
Nr. 10 husede Kr. Nielsens skotøjsbutik og skomageri.
 
I nr. 12 boede Anna Marie og Lise Dahlgaard . Deres område var det lidt pænere dametøj , og de var selvskrevne som serveringsdamer , hvis et selskab skulle være vellykket.
 
I nr. 15 boede Murermester og Skorstensfejer Munk
 
I nr. 14 træskomager Per Nielsen
 
I nr. 18 boede Karbys anden Barberer og Frisør , Kristian Neesgaard .
 
I nr. 20 havde Bagermester Emil Olsen bageri og udsalg . Han boede sammen med sin Mor og to søstre.
 
I nr. 25 var der Blikkenslageri.
 
Selv om vi nu bevæger os lidt uden for Karby , kommer vi ikke uden om Severine Hansen , der boede i nr. 71 . Hun var specialist i børnetøj. De fleste drenge der voksede op i Karby i 30`erne , har fået syet bukser hos Severine.
 
Efterskrift:
 
Når man ser alle disse forretninger og småvirksomheder i Karby på den tid , undrer man sig over , at der ikke var bank- eller sparekassefilialer i byen, men det var der ikke brug for. Det var fattigdommen , der rådede.
 
De gamle levede på sultegrænsen. Der var ingen aldersrente eller folkepension. Man kunne søge om lidt hjælp fra kommunen, men det var ikke nemt at få. Landbruget var hårdt trængt efter Børskrakket i Amerika i 1929.
 
For de gamle hjalp det lidt efter K.K. Steinckes socialreform i 1932. Men Karby var en levende by. 18 mælkekuske kørte mælk til Mejeriet hver dag. Smeden skoede heste eller stod ved sin ambolt, og i butikkerne var der travlhed , så de der kan huske dengang kan sige “Ak , hvor forandret”
 
December 2002
 
Kristian Steffensen